JULES VERNE MAGASINET :
Jeg har brugt rigtigt meget tid på at lave research angående de oplysninger der findes på denne side, fordi der ikke tidligere har eksisteret oplysninger om dette. Hvis du finder tilsvarende oplysninger andre steder er de "lånt" fra denne side!
Første nummer af Jules Verne Magasinet udkommer i 1940, og lige fra nr 1 er der Superman med i bladet, som er første optræden på svensk. Titlen på serien er "Titanen från Krypton" og det er Superman's svenske navn indtil nr 48/1941 hvor navnet Stålmannen dukker op, inspireret af det amerikanske navn Superman the Man of Steel. Titlen på serien er fortsat "Titanen från Krypton" indtil nr 50/1941, hvorefter den ændres til Stålmannen. Bladet introducerer også Batman i nr 3/1945, og navnet bliver Läderlappen. Lädderlap = flagermus. Jules Verne Magasinet udkommer hver uge , og derfor får det undertitlen "Veckans Äventyr" som også ender med at blive titlen på bladet. JVM logoet reduceres for til sidst helt at blive fjernet. I perioden 1940-1947 udkommer der 332 numre og bladet var verdens første ugentlige udgivelse med Science Fiction historier. Bladet blev hurtigt meget populært og oplagstallene rundede de 50.000. Da bladet toppede var oplagstallet over 80.000. Oplagstallene begyndte dog at falde igen, og i 1944 var de på 40.000. Da bladet lukkede i 1947 hed det sig at det var på grund af mangel på papir og historier, og at bladet skulle genopstå, men dette skete aldrig. Bladet genopstod dog alligevel igen senere, men denne gang uden Superman og Batman, og det holdt faktisk helt til 2010 hvor det sidste nummer udkom, der var dog ikke længere tale om et ugeblad.
Nr 1/1940 | Nr 2/1940 | Nr 3/1940 | Nr 4/1940 |
Fra starten indeholder hvert nummer 2 sider med Superman, det er materiale fra de allerførste dailypress aviser der er i bladene, og de første numre indeholder "Episode 1: Superman Comes to Earth" fra avisudgaverne der udkom fra d. 16 januar 1939 til d. 28 januar 1939. Bortset fra striberne er blevet ombrudt for bedre at passe i hæfteformat er de identiske.
Her ses siderne fra Jules Verne Magasinet nr 1 og 2 :
Nr 1/1940 side 1 | Nr 1/1940 side 2 | Nr 2/1940 side 1 | Nr 2/1940 side 2 |
Her ses de tilsvarende originale avisstriber :
Det var ikke særligt tit, faktisk ret sjældent at Superman var på forsiden.
Nr 3/1945 Dette er første nummer der indeholder Batman |