The Urban Legend er en superhelt skabt af norske Josef Tzegai Yohannes. Serien handler om læreren Malcolm T. Madiba som underviser på en High School i Capital City, en by som er ved at forfalde og nu er i hænderne på kriminelle. Madiba beslutter sig for at tage kampen op og kæmpe imod underverdenen som sit alter ego The Urban Legend. Selve serien skrives af Yohannes selv, imens den britiske tegner Newtasty, også kendt som Steve Copter, er ham der står for at tegne serien. Der udkommer først et enkelt hæfte i 2011, men der bliver så bygget videre på serien, og det første hæfte bliver genudgivet i 2013 sammen med 5 nye hæfter. Serien bliver også oversat til engelsk og japansk!