WILLIAMS 1973-1974 :

 

Jeg har brugt rigtigt meget tid på at lave research angående de oplysninger der findes på denne side, fordi der ikke tidligere har eksisteret oplysninger om dette. Hvis du finder tilsvarende oplysninger andre steder er de "lånt" fra denne side!

Året er 1973 og bortset fra Vampyr, Dracula og Luke Cage er der er ingen Marvel udgivelser på det danske marked. Dette bringer Williams på banen igen. Williams forlag var dem der startede HIT Comics Serien i Tyskland og Holland i 1966, og som I.K. udgav materiale fra i 1967-1969. I.K. var en filial til Williams forlag og i 1971 ændrede man også navnet til Williams forlag. Nu skal Marvels serier have en ny chance i Danmark. Man starter med Edderkoppen, men kort tid efter fører man faktisk næsten hele HIT Comics serien til Danmark. HIT Comics er et hæfte hvor i der på skift udgives forskelligt materiale fra Marvel serier. I 1967 valgte man at kun satse på FF og Edderkoppen, men det havde også noget at gøre med at uanset hvad, så kunne man ikke udgive HIT Comics serien som den blev udgivet i Tyskland og Holland da Daredevil også var med i serien, og IP havde jo som bekendt rettighederne til Daredevil her hjemme, og svenskerne der stod for produktionen havde samme problem -nemlig at et andet forlag i Sverige havde rettighederne til Daredevil.

Man starter som sagt med "Die Spinne" materiale fra HIT Comics og det kommer der i numrene 1-7 af Edderkoppen fra 1973. Man samtrykker med Tyskland og Holland.  Tyskerne har i mellemtiden fået andre planer med HIT Comics serien. De vil have den nedlagt, og serierne skal have selvstændige hæfter fra starten af 1974. Samtidigt med at det sker skal serierne også starte forfra med de amerikanske nummer # 1, da man havde startet serierne et stykke henne i kronologien i HIT Comics serien. Dette var hollænderne ikke tilfredse med - de ville fortsætte med det nye materiale, og de havde sådan set også allerede nedlagt deres HIP Comics serie (HIT Comics på tysk) i 1971 da man valgte at tælle alle numrene sammen, og påføre dette nummer på hæfterne og udelade HIP Comics logo og nummer. Hollænderne skulle så bare lige have fundet en samtrykspartner for at holde udgifterne nede.

Danmark og Holland trykker så de samme hæfter, og bortset fra De Fantastiske Fire får vi hele det hollandske program til Danmark. Det er kun Edderkoppen 1-7 fra 1973 der er fra HIT Comics serien. Alle de andre hæfter fra Williams i 1973-1974 er et rent dansk / hollandsk samarbejde...........men.... ak og ve.... De hollandske hæfter havde jo kørt i mange år uden afbrydelse, og alle serierne startede i en fortsat historie. Det var helt umuligt at finde ud af hvad der foregik i hæfterne, og i maj måned i 1974 var det slut. De sidste danske numre bliver også de sidste numre i den hollandske serie, men "Spinneman" havde tilsyneladende solgt godt nok i Holland fordi her kører Williams serien videre i sort / hvid (man havde jo ikke længere nogle at samtrykke med). I perioden 1974-1976 udgiver man i Holland 12 numre af Spider-Man (2 US numre i hvert hæfte), 10 numre af Fantastic Four samt 3 numre af Thor. Williams udgiver også albummet "Superman Vs Spider-Man" i 1976, og dette album udgiver de i rigtigt mange lande - Holland, Tyskland, Danmark, Norge, Sverige og Finland. Men i 1976 slutter Williams epoken i Holland, og det er farvel til "Spinneman" indtil Junior Press starter serien "De Spectaculaire Spider-Man" op i juli måned 1979. Junior Press har Marvel rettighederne indtil marts måned 2007 - herefter overtager Z-press licensen til hollandske Marveludgivelser.

Williams i Tyskland starter i 1974 følgende serier : Spider-Man, Thor, Avengers og Hulk. I 1975 starter man yderligere følgende serier : Dr. Strange og Iron Man. Alle serierne er månedshæfter (hvilket måske også var lige rigeligt taget i betragtning at det kun var i perioder at man kunne få det til at gå rundt med 4 månedlige hæfter af Hit Comics serien), men i 1976 lukker de alle undtagen Avengers der holder til 1978 og Spider-Man der holder til 1979. I 1979 slutter Williams eventyret også i Tyskland. Og Williams æraen er nu slut, enten bliver forlagene opkøbt eller nedlagt. I maj 1979 lukker "Die Spinne" og holder pause indtil marts 1980 da forlaget Condor starter serien op igen. Condor har licencen indtil december 1996, hvorefter Panini overtager i 1997.

Kig i indexet for at se de hollandske og tyske udgaver af årgang 1973-1974.

 

 

 

 

 

  <==  Her ses det der skulle / kunne have været Edderkoppen nr. 6/1974