INTERPRESSE  OVERTAGER !!!

 

Jeg har brugt rigtigt meget tid på at lave research angående de oplysninger der findes på denne side, fordi der ikke tidligere har eksisteret oplysninger om dette. Hvis du finder tilsvarende oplysninger andre steder er de "lånt" fra denne side!

I oktober måned 1984 sker der noget interessant. Atlantic mister rettighederne til Semic Press AB, og herhjemme mister Winthers heldigvis også rettighederne til IP, så vi slipper for alt det springen over udgivelser af album, pockets, serier og oneshots, som Winthers jo gjorde. Det bliver den danske redaktion der kommer til at stå for udgivelsesprogrammet, og her er der rent faktisk nogle mennesker der har forstand på Marvel universet. Hæfterne bliver udgivet kronologisk, og man får også udgivet nogle vigtige gamle klassiske historier der ikke har været udgivet på dansk før. Et flot stykke arbejde, men desværre er der et par uheldige detaljer i forbindelse med forlagsskiftet der gør at Hulk og Projekt X ikke starter med det allerbedste materiale.

Edderkoppen serien fortsætter i store træk der hvor Atlantic slap. Jeg tvivler dog på at vi havde fået det indhold der var i Edderkoppen nr. 10 og 11 fra 1984 hvis Atlantic havde fortsat udgivelserne, men fra nr. 12/1984 bliver serien fortsat. Vi går lige glip af et par US numre i DK på grund af at Winthers ikke udgav "Edderkoppen Ekstra Sommerlæsning". Ellers fortsætter man med de amerikanske Spider-Man serier der hvor Atlantic slap, og man får også ryddet op i kronologien, så man skiftetvis får trykt de forskellige serier og får dem til at passe sammen rent tidsmæssigt.

I Hulk bliver man nødt til at trykke gammelt materiale, da de nye historier er kommet for tæt på Den skjulte strid. Edderkoppen er en smule længere bagud kronologisk, så det er man nødt til at skal have indhentet før man kan genoptage trykningen af de nye Hulk historier. Dette bliver begyndelsen til enden for Hulk som månedshæfte. I Danmark udkommer der godt nok 12 Hulk hæfter i 1985, men svenskerne får kun 8 numre. Herefter overlever serien lidt vingeskudt i nogle Special hæfter, samt med nogle få udgivelser i Marvel Heltene indtil man prøver en fast udgivelse igen i 1990.

Projekt X ville måske have gjort sig bedre hvis man havde startet med den nye begyndelse fra Giant Size X-Men # 1 og The Uncanny X-Men # 94, men Atlantic havde næsten lige udgivet # 101 - 114 i deres Atlantic Special hæfte (atter noget af det Winthers sprang over, men se dem i indexet), så det var vel derfor man startede med at komme numrene # 113 - 116 i det første nummer. Det var nu ellers rigtigt godt materiale der kom i disse hæfter, og en skam at serien måtte lukke efter 3 numre i 1984 og 12 numre i 1985. Også her får svenskerne kun 8 numre i 1985, så Hulk og X-Men må altså have solgt ekstremt dårligt i Sverige.

Ellers er det lidt forskelligt hvad der er blevet udgivet i de 4 lande, da det ikke var nødvendigt med samtryk alle 4 lande imellem, og alle landene havde deres egne redaktionelle sider...