INTERPRESSE :

 

Jeg har brugt rigtigt meget tid på at lave research angående de oplysninger der findes på denne side, fordi der ikke tidligere har eksisteret oplysninger om dette. Hvis du finder tilsvarende oplysninger andre steder er de "lånt" fra denne side!

Efter nogle stille år hvad angår superhelteudgivelser forsøger Interpresse sig med Gigant-hæftet i 1964. Et stort hæfte i avisformat med kartonomslag. De første numre indeholder udelukkende historier med Superman, men efterhånden kommer hæftet til at indeholde alle mulige forskellige DC serier. I 1965 får Batman eget hæfte, og i 1966 kommer Superman til. Flere serier kommer til senere, men det er Batman og Superman der er flagskibene. Disse 2 serier får nogle gode år hvor de bliver udgivet hver 14. dag. Dæmonen som Interpresse også udgav blev også hurtigt 14. dages hæfte.

Måske det var fordi de tog sig tid til at sætte sig lidt ind i serierne, og lave brevkasse i hæfterne at serierne Interpresse udgav solgte så godt. Men i 1969 må Interpresse opgive hele sit DC program, da Williams Forlag havde budt mere for at få licensen.